#I Tanja Eijgendaals værker skabes der en dialog, hvor både farver, former og illustrationer spilles op mod hinanden og en historisk rammesætning har taget sin form. Samtidig hersker der en åbenhed i værkernes maleriske dybde og abstrakte univers, der indirekte opfordrer os beskuere til at lade os forføre og undres over den ufuldendte historie, som udspilles i værkerne, og på denne måde inviteres vi til selv at udfylde ‘tomrummene’.
Derfor kan Tanjas kunstneriske udtryk i sin helhed anskues i lyset af tanken som værende noget flygtigt - et øjebliksbillede, hvori fantasi og virkelighed smelter sammen og udgør det meningsdannende fundament for øjet, der ser. Det er op til den enkelte at føle, se og fuldende historien.. tanken.. værket.”#
Nina Sølbæk, kunsthistoriker